VI ER OVER HALVVEJS! 😱

På vores tur rundt om jorden har vi nu passeret hele 25.510 km! Jeg har regnet på det lææænge, og tjekket flere gange om det nu også kan passe at den sidste uge har i bevæget jer 18.975 km.!

Atten tusinde ni hundrede og fem og halvfjerds!

Det er jo fuldstændig vanvittigt! I har trænet mere end i sidste uge, cyklet som gale og gået så meget at jeg kan blive i tvivl om I stadig har såler på jeres sko 😅

Det er simpelthen så mega sejt af jer!

Det betyder også at vi nu er nået til en ny destination på vores rejse, og vi er landet i Alaska, USA.

Der var nogle der havde glemt deres pas på turen, så vi blev nægtet indrejse i både Kina og Indien. Derfor tog vi turen over Rusland, ned gennem det lukkede land Nordkorea (Der var vi velkomne😉) og videre ind i Sydkorea og dernæst ind i Japan, hvor vi havde booket os et fly videre til Anchorage, Alaska, USA.

Anchorage er Alaskas største by med sine ca. 270.000 indbyggere. Byen ligger ca 1.000 km vest for delstatens hovedstad Juneau.

Er du til sne, vand, bjerge, smuk natur og fantastiske oplevelser i størrelser man ikke finder særlig mange andre steder, så kunne Alaska være et godt bud. Her er mulighed for en tur på hundeslæde, fiskeri, en tur med Alaska Railroad eller bare en god sightseeing tur hvor man glemmer alt om manglende wifi, sociale medier og de 584 ulæste mails der bare venter på en.

Kan I godt fornemme at Alaska er på min top 10 over steder jeg skal have besøgt? 😜

Nu vil vi trykke vores helt enormt, mega vanvittigt seje Rundt om Jorden t-shirts, som vi håber meget på at blive færdige med i morgen, så vi kan udlevere dem torsdag mellem kl. 15.00 og 18.00. 🤩🤩 Alt dette vil vi fortælle mere om i gruppen “Rundt om jorden med Midtmors” på Facebook.

Sider: 1 2 3 4