Mange, mange tusind tak for jeres stemmer på os til Danskernes Idrætspris 2020. 💚

Det blev desværre ikke os der gik videre til næste runde, men det var dælme også et hårdt felt vi var oppe i mod 💪 Der er kommet mange enormt gode forslag, initiativer og arrangementer som borgere rundt i hele landet har kunnet tilmelde sig i foråret for at holde formen ved lige og finde nye fællesskaber på trods af Covid-19.

Vi er enormt stolte og glade for al den opmærksomhed vi har fået – både i foråret da 372 deltagere tog turen rundt om jorden sammen med os, og nu med radiospots, video og forskellige artikler på diverse medier. 😃

Til sidst er der kun at sige tak. Tak for al jeres opbakning, tak til alle jer der er frivillige, tak til jer der bruger foreningerne i Midtmors Sport og tak til vores sponsorer.

Nu tager vi arbejdshandskerne på og udtænker flere arrangementer og tiltag som vi kan afholde på trods af Covid-19. Det skal nemlig ikke stoppe os – vi tilpasser os og er glade for at I bliver ved med at komme i fitness, til håndbold, fodbold, badminton, eSport, bordtennis, FirstMovers og alle de andre idrætsgrene og tiltag der er i Midtmors Sport.