PRÆSTBRO ANLÆGGET
Beskrivelse
Anlægget omfatter et areal på ca. 3,6 ha i den vestlige udkant af Øster Jølby.
Området består af selve anlægget, rektangulær græsplæne ca. 40×80 med trappeformede siddepladser, toilethus og shelters med bålplads, halvcirkelformet græsk friluftsteater, som p.t. ikke er vedligeholdt, mindesten og flagstang.
Det hele omgivet af skov på cirka 2 ha bestående af blandet løvtræ, heraf en del udgåede og stormfældede elme, som hovedsageligt er i den vestlige del. Anlægget er skovet gennem de senere år.
Syd mod A 26 er et ubenyttet græsareal cirka 1 ha. og mod nord parkeringsplads cirka 20×40 meter. Der er indkørsel med låsbar bom til anlægget. Der er et gammelt stisystem og offentlig adgang til hele anlægget.
Tilhørt Morslands Danske Samfund (MDS) siden 1880. Oprindeligt en grusgrav. Første gang brugt til efterårsmøde i 1875 til foredrag af Ludvig Schrøder, Askov og en stor strøm af tilhørere, som ikke kunne rummes på Galtrup Højskole. Taget i anvendelse til årlige gymnastikstævne fra sidst i 1920’erne efter at et hold morsingboere havde deltaget i et stort landsgymnastikstævne i skanserne på Dybbøl Banke. De så de samme muligheder i Præstbro, hvor grønsvær, tilskuerpladser, friluftteater og toiletter blev anlagt de følgende år. Præstbrostævnet blev en årlig tradition og omfattede gymnastik på udlagt trægulv, håndbold samt sommerteater på friluftscenen med besøg af Det Kgl Teater 2 gange. Grundlovsmøder formentlig cirka 1975. Teater stoppede nogle år senere.
Gymnasterne var fra begyndelsen opvisningshold fra øens mange gymnastik og idrætsforeninger. I dag også med deltagelse af gymnaster fra foreninger og efterskoler fra Salling og Thy. Stævnet arrangeres af DGI i samarbejde med områdets lokalforeninger.
Mindestenen til minde om Danmarks befrielse er anbragt og indviet sommeren 1940. Der har været en tennisbane mod nord ud mod parkeringspladsen og midt i 1960er forsøgte tidliglere Ejendomsmægler Haaning, Solbjerg at indrette og drive en campingplads i anlægget.
- Anlæg af forhindringsbane ala Smedebjerge
- Træklatring/rappelling
- Cykelbane i anlægget og på græsarealet mod A 26
- Idrætsaktiviteter som ikke kan indpasses i de etablerede idrætsanlæg, pga. disse anlæg ikke er egnede
- Tilskuerpladserne ved amfiteater renoveres
- Indgangsportal
- Infotavle om historien for Præstbro
- Renovering af trapper ved gymnastikpladsen
- Bænke rundt i anlægget
- Musikfestival med fokus på andet musik
- Børneteaterfestival
- Ballet
- Opera